verybigimage

Pressemeddelelse

Lunar lancerer Moonrise: En ny æra for virksomheders betalingsløsninger i Norden

Lunar tager et vigtigt skridt mod at gentænke virksomheders betalingsløsninger ved over tid at omdanne sin Banking Services-division til den selvstændige enhed under Lunar Group: Moonrise. Dette strategiske tiltag understreger Lunars ambition om at skalere sine aktiviteter og frigøre det enorme potentiale inden for Banking-as-a-Service (BaaS) i Norden og videre ud.

Udgivet 6. december 2024

Det europæiske BaaS-marked forventes at opleve eksplosiv vækst og nå en værdi på 100 milliarder euro i 2030, svarende til en vækst på 230 procent over fem år. Moonrise er positioneret til at imødekomme den stigende efterspørgsel med skalerbare og innovative løsninger. Bygget på Lunars gennemprøvede infrastruktur håndterer Lunar Banking Services over 10.000 transaktioner dagligt og understøtter allerede en transaktionsvolumen på €5 milliarder årligt – en femdobling siden juni 2024, drevet af stigende efterspørgsel fra eksisterende kunder, der har taget Moonrises enkle og sikre infrastruktur til sig.

Moonrise vil forenkle finansiel tilslutning for eksempelvis fintech- og betalingsvirksomheder og muliggøre problemfri drift i Danmark, Norge og Sverige via en enkelt API. Siden lanceringen af Lunars Banking Services i 2023 er interessen fra internationale udfordrerbanker og fintechs vokset markant. Lunar har indtil videre etableret partnerskaber med 14 virksomheder, herunder Saldo Bank, Trustly, TrueLayer, PPRO og Currencycloud (et VISA-ejet selskab).

Ved at tage de første skridt mod at omdanne Banking Services til Moonrise vil Lunar kunne bygge videre på sin succes som udfordrerbank inden for detailbankvirksomhed og samtidig give Moonrise mulighed for at levere betalingsløsninger til virksomheder med større agilitet og specialisering. Denne opdeling sikrer, at begge forretningsområder har den uafhængighed og de ressourcer, der er nødvendige for at udnytte deres unikke muligheder.

"Moonrise markerer et afgørende øjeblik på vores rejse," siger Ken Villum Klausen, CEO og stifter af Lunar. "Ved at tage det første skridt mod et dedikeret fokus gennem en selvstændig enhed kan vi skærpe vores indsats inden for virksomheders betalingsløsninger, skalere hurtigere og sikre, at både Moonrise og vores detailbankarm trives uafhængigt. Dette handler om at imødekomme den voksende markedsefterspørgsel fra udfordrerbanker og fintechs, samtidig med at vi driver en meningsfuld transformation af det nordiske finansielle økosystem."

Accelererer innovation i Norden

For udfordrerbanker og fintechs repræsenterer Moonrise en mulighed for at overvinde vedvarende adgangsbarrierer til det nordiske marked og gøre det muligt for dem at innovere og konkurrere effektivt i en region, der traditionelt har været domineret af etablerede aktører.

Moonrises lancering afspejler Lunars ambition om at skabe et mere dynamisk og konkurrencedygtigt finansielt økosystem i Norden. Ved at give store udfordrerbanker og fintechs adgang til regionen vil Moonrise også bidrage til at fremme et bredere skift i forbrugerforventningerne og skabe et mere dynamisk finansielt økosystem for alle involverede.

"Det nordiske marked er ekstremt profitabelt, men svært tilgængeligt. I årtier har det været domineret af de samme aktører, der opererer i et stagneret system. Moonrise er her for at ændre det. Ved at bryde disse barrierer gør vi det muligt for internationale fintechs og banker at få adgang til Norden. Dette accelererer innovation, skaber et mere dynamisk finansielt økosystem og driver den transformation, som dette marked akut har brug for. Det gavner alle – forbrugerne, vores partnere og Moonrise," afslutter Ken Villum Klausen.

Om Moonrise

Moonrise forenkler finansiel tilslutning i Norden ved at tilbyde problemfri adgang til clearinginfrastruktur i Danmark, Norge og Sverige via en enkelt API. Moonrise udspringer af Lunars hurtigt voksende Banking Services, der håndterer over 10.000 transaktioner dagligt og allerede understøtter en årlig transaktionsvolumen på €5 milliarder. Moonrise er designet til betalingsvirksomheder, banker og fintechs og gør det muligt for virksomheder at skalere deres betalingsløsninger effektivt, samtidig med at de driver innovation og transformation af det finansielle økosystem i Norden. Moonrise.inc