verybigimage

Pressemeddelelse

Danskerne rejser som aldrig før: 33% vil bruge flere penge på at rejse

Fortsat høje renter og pressede husholdningsbudgetter har mod forventning ikke sat en dæmper på danskernes rejselyst. Nye tal fra Lunar og indsigter fra SAS viser, at danskernes rejseaktivitet blot vil stige denne sommer. Forklaringen skal særligt findes i en øget økonomisk bevidsthed.

Udgivet 01/07/2024

At danskerne er et rejselystent folkefærd er ikke nogen hemmelighed. Den forventede opbremsning i rejseaktivitet på bagkant af pandemien er udeblevet, og nu viser en ny undersøgelse af danskernes rejsevaner og økonomiske adfærd foretaget blandt Lunars kunder, at heller ikke de høje renter og stigende priser på pakkerejser sætter en stopper for ferieplanerne denne sommer.

56% af de adspurgte danskere forventer nemlig at rejse udenlands i år, og 33% forventer at bruge flere penge på at rejse i 2024 end sidste år. Det er særligt længere rejser og dyrere rejsedestinationer, der trækker. En tredjedel vil rejse i flere dage og til mere eksklusive destinationer, viser undersøgelsen.

-Trods faldende inflation og reallønsfremgang må de høje renter fortsat forvente at lægge en dæmper på forbruget på flere fronter. Ifølge vores undersøgelse vil rejseaktiviteter dog ikke blive ramt. Tværtimod. Faktisk svarer 26% af de adspurgte danskere i vores undersøgelse, at rejser er den post i budgettet, hvor de forventer at øge deres forbrug mest i 2024 sammenlignet med sidste år, fortæller Lunar Groups’ administrerende direktør og stifter, Ken Villum Klausen.

Det er også et billede som SAS kan nikke genkendende til. Det skandinaviske luftfartsselskab melder om øgede rejsebookinger i forhold til det forgangne år:

- Vi ser en tendens til, at danskerne prioriterer at rejse mere og mere. Især besøg hos venner og familie samt oplevelsesrejser er med til at skabe en øget efterspørgsel på udenlandsrejser. Og med vores nye ruter fra København til Atlanta, Ibiza og Tirana er Danmark nu tættere på verden end nogensinde før, udtaler SAS’ Vice President for Product & Loyalty, Aron Backström.

Sunde økonomiske valg gør sommerrejsen mulig Men hvordan hænger en økonomisk afmatning sammen med øget rejseaktivitet? Det har den digitale udfordrerbank kigget nærmere på.-Meget tyder på, at vores kunder i dag træffer sunde økonomiske valg. Mere end 65% af de adspurgte danskere svarer, at den økonomiske afmatning har tvunget dem til at forholde sig mere realistisk til deres privatøkonomi i år end sidste år, og vi kan se, at vores mere end 950.000 kunder sparer 5% mere op til at rejse, siger Ken.

Trods fremgang, har den svære samfundsøkonomiske situation da også kunnet mærkes ude i de danske hjem. Det kan Lunars kunde, Victor Frydendal-Oesten, skrive under på:

- Det er klart, at især de høje renter og inflationen sidste år har gjort store indhug i mit rådighedsbeløb, men det skal ikke afholde mig fra at rejse i år. Jeg prioriterer at spare op og skærer ned på især shopping, så jeg ikke trækker på kreditten, siger Victor.

Og netop Lunars opsparingsværktøj, Rund-Op, er blevet populært blandt Lunars kunder. Der er blevet foretaget 21% flere overførsler per bruger med Rund op-værktøjet det seneste år, og hver bruger overfører 26% flere penge med værktøjet til deres opsparingskonto.- Hos Lunar vil vi gerne hjælpe vores kunder til at tage kontrollen over egen økonomi og spare op til dét, de drømmer om - også under en økonomisk afmatning. Derfor har vi udviklet Rund Op-funktionen, hvor Lunars bankapp runder beløbet, man handler for, op til hele 5, 10, 25 eller 50 kroner og overfører differencen til en opsparingskonto. Det kan for eksempel være når kunderne benytter deres kort til at handle ind eller gå i biografen. Det er små beløb, som bliver til mange penge i løbet af et år. Penge som flere i stigende grad bruger på at rejse, afslutter Ken.

Om undersøgelsen

Lunars brugerundersøgelse er foretaget blandt 1139 af den digitale banks kunders rejsevaner og økonomiske adfærd i 2023 sammenlignet med forventet adfærd i 2024.

  • 33% af de adspurgte danskere vil bruge flere penge på at rejse i 2024 end i 2023
  • 56% af de adspurgte danskere forventer at rejse udenlands i år
  • 33% af de adspurgte danskere vil rejse til dyrere destinationer i år
  • 33% af de adspurgte danskere vil  rejse i længere tid
  • 26% af de adspurgte danskere forventer, at ‘rejser’ er den post i budgettet, hvor de vil øge deres forbrug mest i 2024
  • 65% af de adspurgte danskere svarer, at den økonomiske afmatning har tvunget dem til at forholde sig mere realistisk til deres privatøkonomi i år

Denne undersøgelse er understøttet af en intern analyse af Lunars 950.000 kunders opsparingsadfærd i perioden 1. Maj  2022 - 1. Maj 2023 sammenholdt med perioden 1. maj 2023 - 1. maj 2024.

  • Lunars kunder har  sparet 5% mere op til at rejse det seneste år
  • Der er blevet foretaget 21% flere overførsler per bruger med Lunars Rund-Op værktøj det seneste  år
  • Hver bruger har overført 26% mere til deres opsparingskonto med Rund-Op værktøjet det seneste år


Sommertip

SAS og Lunar har netop lanceret Skandinaviens første betalingskort, som giver EuroBonus-point på for eksempel dagligvareindkøb - uden at handle på kredit. Når du handler dagligvarer, køber biografbilletter eller bruger kortet, når du er på cafe, kan du automatisk samle point til næste års ferie. For hver 100 kroner man bruger på kortet, giver det 8 EuroBonus-point. Nye Lunar-kunder får 3000 velkomstpoint, og de 10.000 første kunder får 6000 point. De optjente EuroBonus-point kan benyttes til alt fra hotelovernatninger, oplevelser, opgraderinger og flyrejser i SAS’ EuroBonus-shop. Ved et gennemsnitligt kortforbrug kan brugerne i løbet af et år spare EuroBonus-point sammen til næste års rejse, svarende til en indenrigsreturbillet.

Kortet kan nu bestilles via Lunars bankapp eller på hjemmesiden her: https://www.lunar.app/dk/privat/sas-eurobonus

Om SAS og Lunars nye betalingskort:

  • Lunars nye betalingskort er tilgængeligt for Lunars 950.000 brugere i Skandinavien fra d. 18.  juni.
  • EuroBonus-programmet har 8 mio. brugere i Skandinavien, heraf 1 mio. i Danmark.
  • Lunars nye betalingskort er et debetkort, som sikrer at pengene bliver trukket eller reserveret på brugerens Lunar-konto med det samme. Et debetkort er derfor velegnet til brugere, der ikke vil handle på kredit.
  • Lunars nye betalingskort er gratis med Lunars Unlimited-pakke, men kan fås for et månedligt gebyr på 39 DKK i Lunars Standard, Light og Plus-pakker.
  • Det nuværende EuroBonus-nummer forbindes til Lunar og allerede optjente EuroBonus-point bevares.