Et budget giver dig overblik over din økonomi, det viser dig, hvad du bruger dine penge på, hvad du spilder dem på, og hvis det er nødvendigt, hvordan du kan rette op.

Uanset om du slutter hver måned i minus, eller aldrig har overtræk, så skader det aldrig at have et økonomisk overblik, og når det heller ikke kræver meget at få styr på finanserne, er der ingen grund til at lade være.

1. Få styr på dine indtægter.

For at kunne finde frem til, hvad du kan bruge, skal du først have styr på, hvad du har at bruge af.

Derfor er det første skridt i din budgetplan at finde frem til, hvad du har af indtægter i løbet af en måned. Altså, hvad står der på din konto, når det er lønningsdag?

2. Find dine udgifter.

For at få overblik over din økonomi, skal du vide, hvad du bruger dine penge på. For at få et ordentligt overblik, kan du gå dine transaktioner igennem for de seneste tre måneder. Skriv alt ned, som du har brugt penge på.

Det her kan virke som et uoverskueligt punkt i processen, men det er det vigtigste. Det er her, du får indsigt i dit forbrug og dine vaner - både de gode og de dårlige. Det er vigtigt, at du er ærlig i denne del af processen, for hvis ikke du kortlægger alle dine udgifter, så kommer dit budget aldrig til at holde.

3. Prioriter dine udgifter.

Når du har et overblik over, hvad du tjener, og hvad du bruger penge på, skal du opsætte dine udgifter i prioriteret rækkefølge. Du kan inddele dem i tre grupper:

Faste udgifter er dem, der SKAL sættes penge af til; Husleje, mad, forsikringer, vand, varme, el og så videre. Udgifter til internet, transport, a-kasser, lån mm. kan også falde i denne kategori, alt efter din livsstil.

Sjove udgifter er de ting, der forsøder tilværelsen, men ikke er livsvigtige. Det kan være et Netflix-abonnement, byture, tøj og sko, restaurant og café-besøg, biografture, fitnessmedlemsskaber osv.

Øvrige udgifter kan også kaldes for opsparing, for det er penge, der er gode at have sat til side, så hele budgettet ikke vælter, når du får en større eller en uforudset regning. Du kan eksempelvis sætte penge til side til tandlægen, en rejse, vinterjakke, udbetalingen på en bolig eller noget andet.

4. Læg dit budget.

Når du har et overblik over dine indtægter, udgifter og dine prioriteringer, er du klar til at lægge et budget. Start fra toppen af din prioriterede liste - når alle faste udgifter er betalt, så kan du se, hvad du har tilbage til sjove udgifter.

Hvis dine sjove udgifter gør, at du ikke har råd til at sætte noget til side til øvrige udgifter, så skal du overveje, om du er parat til at undvære en stabil økonomi, for at kunne spise ude en gang om ugen, og gå i biografen flere gange om måneden.

En god tommelfingerregel er, at dine faste udgifter helst ikke skal udgøre mere end 50 procent af dine udgifter, sjove udgifter skal ikke ligge på meget mere end 30 procent, og det vil være godt, hvis du kan lægge mindst 20 procent af din indkomst til side til øvrige udgifter.

Er 20 procent for stort et tal, fordi du eksempelvis betaler af på et lån, så kan mindre også gøre det, det vigtigste er, at du har overblik, og at dine sjove udgifter ikke er så høje, at du ikke har råd til at sætte penge til side, til når du virkelig har brug for det.

Er du i tvivl om, hvad du skal undvære, så brug din prioriteringsliste. Start nedefra og skær det væk du kan undvære. Forbered dig på, at der kan være udgifter eller vaner du skal ændre eller helt stoppe med for at få styr på dine penge.

5. Gør det nemt for dig selv.

Den bedste måde at sikre, at du holder dig inden for dit budget, er ved at gøre det så nemt for dig selv som muligt. Der er flere ting, du kan gøre.

Brug flere konti eller kort.

Overvej om du har brug for flere konti og kort, for at kunne holde styr på pengene. Du kan evt. have en budgetkonto ud over din normale konto. På den måde kan du skille pengene, der går til dine faste og øvrige udgifter med dine sjove udgifter.

Hvis ikke du allerede er bruger, så kan du tilmelde dig Lunar, og bruge vores sorte visakort til dine sjove udgifter, men betale dine regninger på din almindelige bankkonto. På den måde skiller du dine penge ad, og du sparer samtidig penge på gebyrer, når du shopper - det betyder i sidste ende, at du får flere penge til dine sjove udgifter.

Visualiser dine mål.

Har du svært ved bare at have penge stående på en opsparing, eller kan du godt lide at have et mål at stræbe efter, så kan du bruge vores Mål-funktion, hvor du kan indsætte billeder af de ting, du ønsker dig.

Du kan også opsætte forskellige regler, der gør det muligt for dig at spare op helt uden at tænke over det.

Du kan endda sætte Mål-funktionen til at spare op for dig, hver gang du bruger penge, og det bringer os til det sidste gode råd.

Automatisk overførsel er din ven.

Sidst, men ikke mindst, så er automatiske overførsler det værktøj, der kan gøre det nemmest for dig at overholde dit budget.

Du kan opsætte automatiske overførsler inde i din netbank, og du vælger selv, hvor tit, der skal overføres. Når pengene bliver overført automatisk, skal du ikke være bekymret for, om der er betalt regninger og sat penge på opsparingen, for det er klaret for dig helt automatisk.

Bruger du funktionen Mål til at spare op, kan du ud over automatiske overførsler på daglig, ugentlig, månedlig, kvartårlig og årlig basis, kan du også sætte en rund op-regel, der sørger for, at du overfører penge til dit Mål, hver gang du bruger penge.