Du kan mærke de stærkt stigende priser for tiden, når du tanker bilen, ser på din elregning eller køber ind. Det er inflationen, der raser. Inflationen er ekstraordinært høj i år og var målt til 6,7 pct. i april sammenlignet med sidste år på samme tid. Det er det højeste niveau i næsten i 40 år. Også det nyeste inflationstal kom i går. I EU lå den på 8,1 pct. i maj.

Inflation får din købekraft til at skrumpe, hvis din løn ikke stiger i samme tempo som forbrugerpriserne. Og det gør lønnen ikke. Derfor strækker din løn ikke så langt, som den plejer.

Har du gæld eller opsparing?

Priserne stiger. Sådan har det altid været.
Normalt ligger inflationen i Danmark på 1-2 %. Den højeste inflation i Danmark var i 1940 med 24,4%.
Høj inflation er en dårlig nyhed, når du køber ind, fordi du får mindre for pengene og skal bruge flere penge, for at købe det du plejer.
Har du en opsparing, taber den værdi. Har du f.eks. 100.000 kr., som har stået i banken i det seneste års tid, er værdien af din opsparing skrumpet med 6,7 pct. eller 6.700 kr. på et år.

I april slog danskerne opsparingsrekord med 1.077 mia.kr. i banken, - kontanter de kan hæve, når de vil. Danskernes samlede indlån i bankerne er 72 mia.kr mindre værd i dag end for et år siden ’takket’ være inflationen.

Din pensionsopsparing bliver også udhulet. Men er der mange år til din pension, er det dog det sidste jeg ville ligge søvnløs over lige nu.

Gæld på slankekur.

Høj inflationen giver usikkerhed om fremtiden, og den usikkerhed kan også påvirke aktiemarkederne negativt.
Men har du gæld, er inflation en overset fordel. Uanset om du har bolig-, bil eller forbrugsgæld, kan du se værdien af din restgæld udhules måned for måned.
Fordelen består i, at din gæld er fast i kroner. Når inflationen og altså priserne stiger med 6,7 pct. procent, stiger din gæld ikke. Gældens ’byrde’ skrumper i størrelse, og det er svært at klage over.

For at forstå, hvorfor inflationen letter gælden, kan man stille et spørgsmål.

Vil du have 1.000 kr. i dag eller 1.000 kr. om ti år? Hvad vælger du? De fleste vælger 1.000 kr. i dag, og det har de ret i. Ser vi på de seneste ti års inflation, var den samlet set på næsten 10 pct. Ti år efter er de 1.000 kr. kun ca. 900 kr. værd.

Tilsvarende gælder det, at hvis du f.eks. optog et afdragsfrit lån på 1 mio. kr. i 2012, betyder inflationen de seneste 10 år, at det i dag svarer til, at du kun optog et lån på ca. 915.000 kr.

Når varerne bliver dyrere, bliver din gæld altså billigere.
Men husk også at høj inflation kan medføre en stigning i renterne, fordi Nationalbanken bruger renter til at kontrollere inflationen. Så med stigende renter i samfundet ’stiger ny gæld i pris’. Stigende rente på boliglånet, betyder desværre også, at du kun har råd til at låne et mindre beløb til din nye drømmebolig og dermed ender du med at bo på færre m2.

På bundlinjen er der mange flere ulemper end fordele ved inflation på det niveau, vi ser lige nu.

Inflationen ændrer din adfærd.

Når priserne nærmest eksploderer for øjnene af dig, så ændrer du vaner. Du møblerer lidt om på dit forbrug, du jagter tilbud i din app og andre steder, og du skærer i de faste udgifter. Du lader bilen stå og tager cyklen.
Det er godt. For hvis vi kollektivt både forbrugerne og staten holder igen med forbruget, er vi med til at undgå at gøre inflationen værre.
Man kan dog forestille sig, at de høje priser vil få mange til at kræve en højere løn, og mere i løn giver højere inflation.