verybigimage
PressemeddelelserUdgivet

Lunar runder 1 million brugere og cementerer sin position som Nordens førende digitale udfordrerbank

Lunar opnår 1 million brugere. En markant milepæl i udfordrerbankens arbejde med at transformere bankoplevelsen for både privatpersoner og virksomheder i Norden. Opskriften lyder på modig innovation og store ambitioner.

At nå 1 million brugere understreger Lunars hurtige vækst og stigende indflydelse i den nordiske banksektor. En milepæl, der understreger brugernes tillid til og loyalitet overfor Lunar, som også afspejles i Lunars imponerende Trustpilot-score på 4,6 og mere end 121 millioner transaktioner om året.

"At runde 1 million brugere er mere end bare et tal – det er et bevis på den tillid, vores brugere viser os, og det hårde arbejde, hele Lunar-teamet lægger i vores mission. Øjeblikke som dette minder os om, hvorfor vi startede: for at skabe noget, der virkelig fungerer for mennesker. Vi bygger ikke bare en bank; vi skaber et finansielt økosystem, der sætter mennesker først, hvor alt, hvad vi gør, handler om at gøre bankoplevelsen smartere, hurtigere og mere personlig," siger Ken Villum Klausen, direktør og grundlægger hos Lunar.

Lunars rejse: Vækst og innovationLunars vej til 1 million brugere er drevet af modig innovation og en stor ambition om at gentænke banksektoren i Norden. Siden grundlæggelsen i Aarhus i 2015 har Lunar været på en mission om at udfordre den traditionelle bankverden. Med sin egen banklicens siden 2019, ekspansion til Sverige og Norge samt lanceringen af innovative digitale løsninger er Lunar godt på vej til at realisere denne mission.

Blandt de vigtigste milepæle er lanceringen af Lunar Business i 2020, en krypto-løsning i 2022, samarbejdet med Hollywood-stjernen Will Ferrell, introduktionen af Skandinaviens første SAS EuroBonus-debetkort i 2024 samt lanceringen af bankappen Lunar Youth i 2025, der henvender sig til børn og unge. Lunar har også for nylig introduceret en in-app AI-assistent samt Europas første AI-stemmeassistent i kundeservice. I dag håndteres 70 % af alle skriftlige kundehenvendelser udelukkende af AI.

"Vi er kun lige begyndt. Vi er fast besluttet på at udfordre den traditionelle bankverden og blive den foretrukne hverdagsbank for folk i hele Norden. Vi vil fortsætte med at innovere og udvikle nye funktioner og services, der giver både forbrugere og virksomheder smartere og mere brugervenlige finansielle løsninger," afslutter Ken Villum Klausen.

Understøttet af investeringer på €500 millioner har Lunar gentagne gange sat nye standarder for, hvad brugere kan forvente af en bank. I 2024 tog Lunar et afgørende skridt ved at udskille sin Banking-as-a-Service-løsning i et selvstændigt selskab, Moonrise. Dette skridt gør det muligt for Lunar at transformere banksektoren yderligere ved at åbne sin infrastruktur for internationale fintech-virksomheder og challenger-banker og dermed fjerne mange af de traditionelle adgangsbarrierer til de nordiske markeder.