Lunar lancerer bankapp til børn og unge – skal hjælpe næste generation med at tage kontrol over deres økonomi
Lunar udvider sit bankprodukt med Lunar Youth, en dedikeret bankapp til børn og unge i alderen 7-14 år. Lanceringen understøtter Lunars ambition om at blive en full-service bank i Norden og giver familier en nem og engagerende måde at håndtere penge på, samtidig med at den opfylder behovene hos en ny generation af digitale brugere.
Lunar Youth er en ny bankapp designet til børn og unge, koblet til forældrenes konto. Den gør digital økonomistyring sjov, sikker og intuitiv og hjælper unge med at opbygge sunde finansielle vaner, mens forældrene bevarer overblikket.
- Børn vokser op i en verden, hvor penge primært er digitale – hvad end det drejer sig om kontaktløse betalinger, køb i app eller til tegning af abonnementer. Lunar Youth repræsenterer et naturligt skridt på vores rejse mod at blive den foretrukne digitale bank gennem alle livets faser. Det handler om at give børn og unge en sikker, sjov og praktisk måde at engagere sig i økonomi på – sammen med deres forældre, siger Ken Villum Klausen, grundlægger og direktør i Lunar.
Hos Lunar mener vi, at sund økonomiforståelse bedst opnås gennem praktisk erfaring, og at banker spiller en vigtig rolle i at gøre denne oplevelse sikker, digital og enkel:
- Skoler spiller en vigtig rolle i at lære børn om penge, men forældrene er mindst lige så centrale. Hverdagsvaner, åbne samtaler og konkrete erfaringer er afgørende for at forme sunde økonomiske vaner. Som bank har vi også et ansvar. Vi bygger en digital bank til en digital generation, hvor børn, skridt for skridt, får de rette værktøjer til at udforske, lære om og opbygge selvtillid til at håndtere deres økonomi i et trygt miljø, forklarer Ken.
En vigtig milepæl i Lunars vækst
Lunar startede som en bank for unge, tech-kyndige brugere og har i dag næsten én million brugere på tværs af Norden. Bankens vækst i mere modne segmenter er en del af en langsigtet strategi, og lanceringen af en bankapp til børn og unge styrker Lunars position som en bank, der tilpasser sig brugernes livsstil og daglige behov.
- Vi har eksisteret i næsten et årti, og de kunder, der kom til i vores tidlige år, er vokset op med os og mange er nu selv forældre. Lunar Youth er ikke kun skabt for børn, men for at sikre at Lunar forbliver den foretrukne bank for vores brugere, uanset hvilken livsfase de befinder sig i – om de åbner deres første konto som teenagere eller hjælper deres egne børn med at tage deres første økonomiske skridt, siger Ken.
Denne lancering understreger også Lunars position som en innovativ digital bank i Norden. Med over 2,5 millioner børn og unge i denne aldersgruppe på tværs af regionen, sigter Lunar efter at udfylde et tomrum i markedet. Ved at tilbyde en praktisk og engagerende løsning, kan børn nemlig lære om digital økonomi, mens forældrene stadig bevare kontrollen.
Den nye bankapp tilbydes brugere på Lunars betalte abonnementer, og har efter en stille udrulning i februar allerede opnået stor efterspørgsel. 9% procent af brugerne opgraderede til Plus eller Unlimited inden for de første uger for at aktivere Kids-funktionen.
Sikkerhed og forældrekontrol
Lunar Youth er udviklet med sikkerhed for øje og inkluderer en række forældrekontrolfunktioner såsom:
- Beløbsgrænser
- Transaktionsovervågning
- Kategorirestriktioner (for eksempel blokering af kryptovaluta, gambling og indhold for voksne)
- Forældregodkendelse af onlinekøb
Disse funktioner sikrer, at børn kan udforske finansiel uafhængighed i et trygt miljø, mens forældrene har fuldt overblik.
Om Lunar Youth
- For børn og unge i alderen 7-14 år, tilkoblet forældrenes konto
- Personliggørelse – design dit eget kort og app-tema
- Apple/Google Pay – tilgængeligt for børn over 13 år
- Smarte digitale værktøjer – overblik over forbrug, realtidsindsigter, forbrugskategorisering (tilgængeligt nu) og budgetværktøj (kommer i slutningen af marts)
- Sikkerhed – brugeren vælger sin egen pinkode til kort og app-login
- Forældrekontrol – forældre kan sætte budgetgrænser, overvåge transaktioner og få indsigt i forbrugsmønstre
- Tilgængelighed – lanceres i Danmark, Sverige og Norge fra 11. marts
- Pris – Lunar Youth er inkluderet i Lunar Plus (79 DKK/SEK/NOK) og Unlimited (139 DKK / 169 SEK/NOK)
Du vil måske også synes om...
Lunar udnævner brancheprofil Nanna Bergmann til at drive Moonrise-ekspansion
København, Danmark, 5. februar – Efter en stærk lancering i december, annoncerer Lunar i dag udnævnelsen af Nanna Bergmann som direktør for...
Danskerne dropper opsparing til hårde tider til fordel for Japan-drømme: Rejseboom signalerer optimisme
Glem opsparing til hårde tider – danskerne går ind i en optimistisk æra drevet af stigende lønninger og lavere inflation. Lunars nye indeks...