verybigimage
PrivatøkonomiUdgivet

Lær at spotte fup-mails.

Du har måske modtaget en email fra Lunar, der ser mistænkelig ud. Dette er phishing*, og vi er opmærksomme på problemet og arbejder hårdt for at undgå cirkulationen af denne type e-mails.

*Phishing er en form for online svindel, hvor kriminelle gennem e-mails optræder som legitime organisationer for at stjæle sensitiv information eller penge.

Vi elsker internettet og alle de muligheder, det giver os. Men det kan ikke benægtes, at internettet tillader svindlere at anvende nye, smarte tricks, for at få os til at opgive personlige informationer eller endda at lave pengeoverførsler, der er intet andet end bedrageri.

På det seneste har vi set et stigende antal af phishing e-mails, som er sendt ud til Lunar brugere, hvor svindlere forsøger at få jer til at klikke på links og/eller overføre penge.

Det kan være svært at spotte hvorvidt en e-mail er svindel eller ej, siden de oftest ser meget ægte ud. Men hvis du fornemmer, at noget ikke er helt rigtigt, eksempelvis ser du, at layoutet i e-mailen er anderledes, eller du lægger mærke til en mistænkelig adresse i bunden af mailen, skal du dobbelttjekke ægtheden, inden du klikker på nogle af de tilgængelige links.

Brug disse tips og tricks til at spotte hvorvidt en e-mail er scam eller ej⚠

  • Giver tilbuddet i mailen mening?
  • Er jeg blevet bedt om at sende penge uventet?
  • Er e-mailens layout lignende andre e-mails, du har tidligere har modtaget fra Lunar?
  • Kan du se de korrekte kontaktoplysninger til Lunar i bunden af e-mailen?
  • Er der noget ved afsenderen af mailen, som du finder usædvanligt?

Fup e-mails kan ofte ligne professionelle e-mails, og dog, vil du aldrig i en e-mail fra Lunar blive bedt om at angive dit kodeord eller dine konto informationer.

Hjælp! Jeg tror, jeg har modtaget en fup-mail - hvad gør jeg?

  • Klik ikke på noget link i e-mailen.
  • Hvis du har angivet nogen form for personlig information eller har overført penge, skal du kontakte vores kundeservice med det samme.

Generelt burde du række ud til vores kundeservice, hvis du spotter noget mistænkeligt i en mail, så vi kan hjælpe med at bekræfte e-mailens ægthed.

Du kan få fat i os gennem chat funktionen i appen.

Pas på jer selv, og husk altid at række ud til os, hvis du føler dig usikker på indholdet af en besked, du har modtaget fra Lunar.