Det er endda, selvom kryptovalutaen først blev lanceret i 2017. I april 2020 var en solana-coin cirka 3,5 kr. værd ifølge Coinbase , og i juli 2022 er værdien steget til 282,5 kr. – en stigning på 7.971%.

Højdepunktet for solana var i november 2021, hvor en enkelt coin havde en pris på 1671,75 kr. I forhold til april 2020, er det en stigning på 47.664%.

Er du ny til kryptovaluta og interesseret i at lære mere? Så kan solana være et godt sted at starte.

Hvad er idéen bag solana?

Solana - og dens blockchain - er primært designet til at understøtte udviklingen og brugen af smart contracts, decentraliserede apps, NFT’er, kryptospil og andre blockchain-baserede projekter.

Det særlige ved solana i den sammenhæng er, at blockchainen teoretisk set kan gennemføre 65.000 transaktioner i sekundet. Til sammenligning kan ethereum gennemføre omkring 30 i sekundet, og bitcoin syv i sekundet.

Det skyldes, at både bitcoin og ethereum bruger metoden proof-of-work til at validere transaktioner i blockchainen. Den metode, solana bruger, er derimod en kombination af proof-of-stake og proof-of-history.

Proof-of-stake er en mere velkendt og udbredt metode, som mange af de helt store kryptovalutaer også bruger – for eksempel cardano og polygon . Men lige præcis proof-of-history er en ny metode, som solana står for at udvikle.

Med en transaktionshastighed på 65.000/s forsøger solana at løse én af de helt store udfordringer, som kryptovalutaer og blockchain har stået med siden begyndelsen: at skalere teknologien.

For hvis en kryptovaluta som bitcoin eksempelvis skulle være det gængse betalingsmiddel over hele verden, ville det med bitcoins nuværende blockchain-teknologi betyde, at kun syv transaktioner kan betjenes i sekundet.

Til sammenligning håndterer betalingsgiganten Visa omkring 24.000 transaktioner i sekundet.

Men blockchains bliver ikke kun brugt til “basale” transaktioner – altså køb og salg.

Blockchains bliver også i høj grad brugt til at facilitere mere komplicerede transaktioner – i form af smart contracts, decentraliserede apps og så videre.

I blockchain-sprog er en transaktion en udveksling af oplysninger. De oplysninger kan for eksempel være betalingsoplysninger – det er sådan bitcoin er sat sammen.

Oplysningerne kan også omhandle ejerretten af et bestemt digitalt kunstværk – det er for eksempel sådan, det foregår med solana og NFT’er. Mere om det senere i blogindlægget.

For at gøre brugen af blockchainens funktioner tilgængelige for hele verden, kræver det altså, at antallet af transaktioner i sekundet er højt. Ellers opstår der flaskehalse, og ventetiden på at få din transaktion behandlet vil være så lang, at du med stor sandsynlighed vil droppe det og finde alternative løsninger.

Men hvad bestemmer antallet af transaktioner i sekundet?

Det bestemmer blockchainens valideringsmetode – som blandt andet kan være proof-of-work, proof-of-stake eller proof-of-history.

Proof-of-work.

Før transaktioner kan tilføjes en proof-of-work blockchain, skal de valideres med en hash-kode. Koden er ukendt, og den eneste måde at finde frem til den på er ved at gætte sig frem.

Belønningen for at gætte rigtigt er udbetaling af blockchainens coin – for eksempel bitcoin . Og det er nogle folk naturligvis meget interesserede i at blive belønnet med.

Kun én person kan gætte rigtigt og blive belønnet. Derfor er der også stor kamp om at komme først med det rigtige gæt.

Derudover er bitcoin, ligesom guld, en begrænset ressource. Udviklerne bag bitcoin har sat en begrænsning på antallet af bitcoins, som betyder, at der kun kan blive minet 21 millioner bitcoins i alt – nogensinde.

Så for hver ny bitcoin, der bliver minet – som er det samme som at sige, at for hver ny blok af transaktioner, der bliver tilføjet blockchainen – vil det blive dét sværere at finde frem til den næste. Ligesom det kun bliver sværere og sværere at finde guld i takt med, at guldgravere opbruger jordens ressourcer.

Læs mere om bitcoin mining her .

På samme måde bliver krypto-mining sværere og sværere, og mængden af ressourcer, som skal bruges på at mine, bliver større og større. Derfor tager det så lang tid at gennemføre transaktioner.

Det problem skal proof-of-stake løse.

Proof-of-stake.

Med proof-of-stake foregår valideringen på en anden måde. Alle, der deltager i netværket, deltager samtidig i en lodtrækningskonkurrence om at være ansvarlig for at finde den næste kode.

På den måde vil der ikke være tusindvis af forskellige computere, der forsøger at knække den samme kode. Her er der kun én person/computer per blok, hvilket gør proof-of-stake mindre energikrævende end proof-of-work.

“Stake” står for lod. Jo flere stakes, du har, jo flere lodder har du i lodtrækningen. Stakes er baseret på, hvor mange coins eller tokens du har. Når en person bliver udvalgt til at validere en transaktion, opkræver de et gebyr – eller gas fee – for besværet.

Det er altså opkrævning af gas fees, der udgør hele motivationen for at være med i lodtrækningen. Skulle en person forsøge at snyde systemet med en fejlagtig kode, bliver deres stake taget fra dem.

Hvis Jens for eksempel forsøger at snyde solana-blockchainen med en korrupt hash-kode, vil netværket før eller siden kunne se, at data ikke stemmer overens. Derfor bliver Jens’ stake taget fra ham, og han mister altså pengene.

For at Jens skulle blive succesfuld med at snyde systemet, skulle han – foruden at blive tilfældigt udvalgt af staking-mekanismen – snyde en majoritet af netværket med sin hash-kode.

Hash-koden dækker egentlig bare over alle de transaktioner, som er blevet foretaget i blockchainen, siden sidste blok blev tilføjet. Alle transaktioner bliver registreret i blockchainens hovedbog, som alle deltagere i netværket kan se.

Så når Jens sender sin blok af transaktioner videre til resten at netværket, vil de hurtigt kunne se, at der er en transaktion, der ikke stemmer overens med oplysningerne i hovedbogen. Derfor afviser netværket blokken, og Jens kommer til at betale prisen for det - nemlig den mængde af krypto, han har valgt at stake.

Proof-of-history.

Proof-of-history er en videreudvikling af proof-of-stake. Forskellen skal findes i den måde, de to metoder beregner tid på.

Forestil dig, at en proof-of-stake blockchain modtager 10 transaktioner, som skal valideres. Udover at validere dem gennem kryptografisk hashing, skal netværket også bestemme rækkefølgen af transaktionerne.

Den udvalgte validator foreslår en rækkefølge, som sendes ud til resten af netværket. Nu skal netværket bruge tid og ressourcer på at bekræfte eller afkræfte valideringen, men også selve rækkefølgen af transaktionerne.

Med proof-of-history bliver den sidste del – at bekræfte rækkefølgen – gjort automatisk. Det sker gennem en teknologi kaldet verifiable delay function.

Kort fortalt sikrer solanas verifiable delay function, at transaktioner får et digitalt tidsstempel, hvormed resten af netværket kan se, hvilken rækkefølge transaktioner skal ordnes efter. Det sparer netværket en del af tiden brugt på validering.

Solanas blockchain udnytter dermed en kombination af proof-of-stake og proof-of-history til at skabe en teknologi, der teoretisk set kan håndtere op mod 65.000 transaktioner i sekundet.

Smart contracts, decentraliserede apps, krypto-spil og NFT’er.

Solana bliver i høj grad brugt til at udvikle og facilitere brugen af krypto-projekter: Smart contracts, decentraliserede apps, krypto-spil og NFT’er.

Så udover at være en kryptovaluta, som du kan købe og sælge , er solana en teknologisk platform, der netop understøtter krypto-projekter. Det skal ses i modsætning til bitcoin, der udelukkende fungerer som decentraliseret betalingsmiddel.

Men hvad går de her krypto-projekter så ud på?

Smart contracts.

Smart contracts er decentraliserede kontrakter mellem to parter, der gerne vil handle med hinanden.

I dag bliver de fleste handler faciliteret af en eller anden form for mellemmand. Når du køber hus, er der banken, staten og juristen, som alle har en finger med i spillet – og som naturligvis også tager en bid af kagen i form af gebyrer, skatter og så videre.

Når du køber bil, er der forhandler, staten og juristen igen.

Stort set alle bindende kontrakter er i dag faciliteret af nogen – og det er også netop det, der gør dem bindende. For hvis ikke banken, staten og juristen stod som garant for kontraktens indhold, hvem skulle så sikre, at folk faktisk overholdt deres del af aftalen?

Eksempel:

Hvis du skal sælge din bil til Per, sikrer alle de her centraliserede mellemled, at du også faktisk får de penge, som du skal. Hvis Per prøver at snyde dig, kan du melde ham til politiet. Mellemleddene har dokumentation for, at Per har lavet et kontraktbrud, og derfor kan du retsforfølge ham.

Smart contracts:

Prøv så at forestille dig, at det ikke var banken, staten eller juristen, der stod som garant, men i stedet et stykke kode koblet på en blockchain.

Det er idéen med smart contracts.

Koden for en smart contract mellem Niels og Per kunne for eksempel se sådan ud:

Bil = 100.000 kr.

Hvis Niels modtager 100.000 kr.,

så videregives registreringsattest automatisk til Per.

En smart contract er på den måde en række af krav, der skal tilfredsstilles. Bliver kravene ikke tilfredsstillet, vil kontrakten blive ugyldig, og handlen vil ikke blive udført.

Hvor du med en centraliseret handel skal have tillid til mellemled, skal du med smart contracts have tillid til koden. Og det er også ét af de vigtigste punkter ved blockchain-teknologien: At du ikke skal have tillid til centrale autoriteter, men i stedet have tillid til teknologi.

En anden afledt effekt af det er også, at smart contracts generelt koster langt mindre i drift, end det gør at beskæftige en bankmand, en embedsmand, en brugtvognsforhandler og en jurist.

Decentraliserede apps.

Decentraliserede apps (også kendt som dApps) er som normale apps, men i stedet for at være tilknyttet én central computer, så er appen spredt ud over et helt netværk af computere via blockchainen.

Når du eksempelvis bruger din Twitter-app, er teknologien centralt opbevaret hos Twitter. Derfor har Twitter 100% bestemmelse over platformen, og hvis de vil bandlyse en person fra at bruge platformen, som de for eksempel gjorde med Donald Trump, så kan de det.

Hvis Twitter var en decentraliseret app, ville det ikke være muligt at bandlyse Donald Trump fra platformen – medmindre størstedelen af blockchain-netværket blev enige om det. På den måde kan decentraliserede apps siges at være demokratiske, da det er netværket, som bestemmer over platformen.

Krypto-spil.

Spil er i dag også typisk tilknyttet én central computer. Når du for eksempel tilkøber en ekstra feature i et spil – for eksempel et skin – er det efter købet teknisk set stadig under spillets ophavsret. Du kan ikke tage dit skin med “ud af spillet”, og typisk vil du heller ikke kunne sælge det videre.

Du har altså betalt penge for noget, som du reelt set ikke får ejerskab over, fordi spillet er tilknyttet én central computer, der ejes af producenten.

Med krypto-spil er idéen, at spillet er fordelt ud på flere personer via en blockchain. Spillet ejes ikke centralt ét sted, men er i stedet et fælles projekt, der eksisterer på hver enkelt computer, der deltager i netværket.

Det betyder også, at tilkøbte features i spillet kan ejes af de mennesker, der faktisk køber dem.

Et eksempel på et populært krypto-spil er Axie Infinity . Spillet er lidt ligesom Pokémon, hvor der skal fanges forskellige karakterer, som herefter kan blive trænet og brugt i kamp mod andre spillere.

De enkelte karakterer – eller “Axies” – udgør digitale genstande, som spilleren får fuld ejerret over. Axies kan derfor også sælges på en online markedsplads til andre spillere, som er interesserede i at eje netop dén karakter.

NFT’er.

NFT’er er “digitale stregkoder”, der sikrer ophavsretten for aktiver. Et aktiv kunne eksempelvis være et digitalt kunstværk fra samlingen SolPunks , som er én af de første NFT-kollektioner lavet på solanas blockchain.

Lad os sige, du ejer et af billederne fra kollektionen – for eksempel SolPunk_#3435 . Hvordan skulle vi kunne stole på det?

Den digitale stregkode sikrer, at den billedfil, du har liggende på din computer, er den originale billedfil. Der er ingen tvivl, fordi stregkoden er indlejret i blockchainen, som er styret og verificeret af et stort netværk af deltagere.

Det er derfor ikke kun dig, der kan bevise ophavsretten. Det kan alle andre i netværket også.

Med almindelige kunstværker, for eksempel Mona Lisa, er det praktisk talt umuligt at bevise, at den version, de har stående på Louvre, faktisk er den ægte vare. Med en digital stregkode – eller NFT – vil det være nemt at bevise.

Solana-historien: Hvem skabte solana?

Skaberen bag solana er ukrainskfødte Anatoly Yakovenko, der med sin familie flyttede til USA, mens han stadig var lille. Her blev han sidenhen uddannet i datalogi, og bagefter ansat hos tech-giganten Qualcomm. Her blev han i 13 år indtil 2016 – og i 2017 publicerede han sit white paper omkring proof-of-history, der lagde byggestenene til solana.

Anatoly Yakovenko var optaget af bitcoin og ethereums store udfordring – at skalere mængden af transaktioner i sekundet op til et niveau, der gør det muligt at bruge blockchain-teknologien på linje med Visa.

På det teoretiske plan har han løst det problem, men i praksis er der stadig lang vej endnu. I juli 2022 er gennemsnittet af faktiske transaktioner i sekundet på cirka 2.700. Så selvom teknologien i teorien kan håndtere op mod 60.000, er der ikke nok efterspørgsel på det endnu.

Sådan kommer du i gang med at handle solana.

Med Lunar Block kan du komme i gang med at handle solana på få minutter. Det gør du ved at hente Lunar-appen helt gratis og oprette dig i Lunar Block.

Du skal tage en test i forbindelse med oprettelsen, hvor vi blandt andet spørger ind til risiciene ved kryptovaluta. Dem kan du sætte dig ind i på Lunar-appen, inden du tager quizzen.

Når du er godkendt, kan du handle solana med det samme.

Kryptovaluta kan stige og falde.

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde , og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke.

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.