Overvejer du at investere i polkadot, skal du også være opmærksom på, at al handel med kryptovaluta er forbundet med risici og usikkerhed .

Til sidst skal du også sætte dig ind i polkadots bagvedliggende teknologi – altså blockchainen – og hvordan den teknologi kan siges at være sikker eller usikker.

For at blive klogere på, om polkadot er sikkert, skal du altså overveje tre ting:

1. Hvilke lande godtager kryptovaluta som betalingsmiddel?
2. Hvorfor er polkadot forbundet med risici og usikkerhed?
3. Hvor sikker er polkadot teknologisk set?

Hvilke lande godtager kryptovaluta og polkadot som betalingsmiddel?

Polkadot kan være en usikker valuta at sidde på, hvis du planlægger at bruge dem som betalingsmiddel . Det er ikke alle lande, der godtager polkadot og kryptovaluta som lovligt betalingsmiddel.

På kortet fra Statista kan du se, hvilke lande der:

• regulerer krypto (blå)
• implicit bandlyser krypto (gul)
• direkte bandlyser krypto (rød)

Hvorfor er polkadot forbundet med risici og usikkerhed?

Når du handler med polkadot, er der risiko for, at du kan miste dele eller hele din investering. Polkadot og kryptovaluta er uregulerede aktiver, og det betyder, at der ikke er nogen centrale myndigheder til at beskytte forbrugere.

Hvis du har penge stående i en bank, og banken går konkurs, er dine penge beskyttet af en central myndighed: I Danmark hedder den myndighed Garantiformuen , der dækker indestående beløb svarende op til 100.000 euro.

Men hvis du mister dine polkadot som følge af, at en kryptoplatform går konkurs, er du ikke beskyttet af nogen myndigheder.

Det er blandt andet derfor, at polkadot er forbundet med usikkerhed.

Derudover er polkadot et meget volatilt aktiv, hvilket betyder, at priserne på polkadot kan stige og falde meget hurtigt . Jo mere volatil en investering er, jo mere usikker er den. Det samme gælder for alle andre aktiver.

Overvejer du eksempelvis at købe et hus, vil du nok være mere påpasselig med at købe det, hvis du ved, at prisen på huset potentielt kan miste op mod 100% af værdien fra den ene dag til den anden. Samtidig er der også risiko for, at huset pludselig er 10 gange mere værd den næste dag.

Det er lidt sådan, polkadot fungerer. Du bør derfor overveje, om polkadot er i tråd med din risikovillighed.

Og så er polkadot også én af de nyere kryptovalutaer. Det betyder, at der endnu ikke er så meget historisk data, som du kan læne dig op ad i dine analyser af kryptovalutaen.

Det gør, at polkadot er mere risikofyldt end ældre kryptovalutaer med mere historisk data – for eksempel bitcoin eller ethereum .

Historiske data og tidligere kursudviklinger kan dog heller aldrig sige noget om fremtidig udvikling for kryptovalutaer. Kryptovaluta kan altid stige og falde meget hurtigt på kort tid.

Køb polkadot

Hvor sikker er polkadot teknologisk set?

Polkadot er en såkaldt “layer 0” blockchain. Det skal ses i modsætning til kryptovalutaer som bitcoin , ethereum og solana , der alle er layer 1 blockchains, og kryptovalutaer som polygon , der er en layer 2 blockchain.

Hvad er en layer 0 blockchain?

En layer 0 blockchain dækker over de mest basale elementer i en blockchain. Det er selve skelettet for en blockchain.

En layer 0 blockchain består derfor af mest grundlæggende komponenter: internet, hardware, protokoller og forbindelser.

Protokoller henviser til de matematiske frameworks, der er kodet ind i blockchainen, og som gør det muligt at overføre værdier fra én computer og til en anden.

På den måde udgør en layer 0 blockchain den underliggende infrastruktur for en levedygtig blockchain og dermed kryptovaluta.

Polkadot er en layer 0 blockchain, fordi polkadots primære funktion er, at muliggøre overførsler af værdi på tværs af eksisterende blockchains – eller mere præcist på tværs af eksisterende layer 1 blockchains.

Læs mere om de muligheder, polkadot-teknologien tilbyder.

Andre layer 1 blockchains kan dermed bruge polkadots layer 0 løsning, uanset hvilken type infrastruktur og teknologi, som nu måtte være indarbejdet i layer 1 blockchainen.

Hvad er en layer 1 blockchain?

En layer 1 blockchain er det, folk typisk henviser til, når de snakker om blockchains. Eksempler på layer 1 blockchains er bitcoin, ethereum og solanas blockchains.

Et kendetegn for layer 1 blockchains er, at de har deres egen “ledger ” (dansk: hovedbog), egen teknologiske infrastruktur, egen konsensus-mekanisme , eget netværk af deltagere, egen krypto-coin eller token og egen krypteringsalgoritme.

Med andre ord er en layer 1 blockchain et selvstændigt produkt, der kan fungere uafhængigt af andre blockchains.

Hvad er en layer 2 blockchain?

Hvor layer 1 blockchains kan fungere uafhængigt af andre blockchains, er layer 2 det stik modsatte. Layer 2 blockchains er supplerende teknologi, der “lægges” ovenpå eksisterende blockchain-teknologier for at forbedre layer 1.

Et eksempel på en layer 2 blockchain er polygon .

Polygon er specifikt udviklet til at støtte ethereums blockchain. Brugere af ethereums blockchain har oplevet en del udfordringer med høje omkostninger, fordi ethereums layer 1 teknologi ikke er rustet til at betjene så mange mennesker.

Derfor blev polygon udviklet for at aflaste det primære netværk – altså layer 1 blockchainen. Ved at få folk over på en layer 2 løsning i form af polygon, har folkene bag polygon forbedret brugeroplevelsen af ethereums blockchain.

Så hvor sikker er en layer 0 blockchain?

Fordi polkadot forbinder blockchains via sin egen platform – den såkaldte relay chain – og at brugere fra andre blockchains kan få adgang til polkadots økonomi (altså DOT tokens) til at facilitere transaktioner og aktiviteter, styrker polkadots teknologi den overordnede sikkerhed.

Eksempel:

For at drive en layer 1 blockchain skal der en masse computerkraft og økonomi til at facilitere det. På sigt vil det være potentiale for, at computerkraften og økonomien bliver opsamlet af én aktør, der så har muligheden for at hacke blockchainen.

Det er ikke et tænkt eksempel, og det skete for ethereums blockchain i januar 2019 .

For at hacke en blockchain skal man “styre” 51% eller flere transaktionsblokke i blockchainen. Ved at bruge polkadot som layer 0 løsning vil “styringen” af transaktionsblokke ligge hos polkadot, og ikke hos den egentlige blockchain-operatør (i det her tilfælde ethereum).

Og fordi polkadot bruger nominated proof-of-stake frem for proof-of-work til at validere transaktionsblokke, vil sikkerheden allerede dér være forbedret – teoretisk set.

Derudover muliggør en layer 0 blockchain som polkadot også, at nyere blockchains med få transaktionsblokke kan nyde godt af polkadots underliggende relay chain med dertil tilhørende transaktionsblokke.

Med andre ord: En ny kryptovaluta kan være nem at angribe, fordi blokkene af data ikke er så “lange” endnu. Jo flere transaktionsblokke, der er i en blockchain, jo mere teoretisk sikker er den.

Når en ny kryptovaluta kobler sig på polkadots blockchain, nyder den nye krypto dermed godt af polkadots længere transaktionshistorik, hvilket i teorien vil styrke den overordnede sikkerhed mod angreb.

Det gælder dog kun for kryptovalutaer, der bruger proof-of-work – som ethereum og bitcoin blandt andet bruger.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko.

Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er dine, og dine alene.