Er bitcoin sikkert?
Hele idéen med kryptovaluta og bitcoin er, at det skal være en mere sikker valuta end traditionelle penge. Med det sagt, er bitcoin stadig en “ung” valuta, og mange lande tillader ikke brugen af bitcoin som betalingsmiddel endnu. Derudover kan bitcoin også bruges som en investering, hvor det også er forbundet med risici og usikkerhed.
Så for at svare på spørgsmålet: “Er bitcoin sikkert?”, må vi først kigge på de her 3 emner hver for sig:
- Hvad menes der med, at bitcoin som teknologisk opfindelse er en mere sikker valuta end traditionelle penge?
- Hvilke lande tillader brugen af bitcoin, og hvilke lande gør ikke?
- Hvorfor er bitcoin som investering forbundet med risici og usikkerhed?
Hvad gør bitcoin til en sikker valuta?
Hvis du hører nogen sige: “Bitcoin er den mest sikre valuta i verden”, henviser de formentlig til den bagvedliggende teknologi, blockchain. Hvis du ikke allerede kender til blockchain, kan du lære mere om teknologien her.
Der er 3 centrale elementer ved blockchain-teknologien , som i teorien bør gøre bitcoin til en mere sikker valuta: Kryptering, uforanderlighed og fælles enighed.
Længere nede i blogindlægget kommer vi ind på, hvorfor bitcoin også er en usikker valuta.
Kryptering
Centralt for blockchains er, at de opbevarer oplysninger på transaktioner i store datablokke. Så hvis du for eksempel køber en liter mælk af Alberte med bitcoin, vil det fremgå af datablokkene i bitcoin-blockchainen.
De oplysninger, der ligger i en blockchain, er beskyttet mod hackerangreb og lignende forsøg på at infiltrere systemet.
Enhver transaktion på blockchainen er krypteret, så da du købte mælk af Alberte, blev det registreret på blockchainen med en krypteret kode.For eksempel: “Dig” + “Alberte”
251E0CCC225C3DD5E0B30A9905FAC57805EDDE786B665A6EA2429D2357870581
Det vil sige, at ingen kan se, hvad der faktisk gemmer sig bag krypteringen. Alle kan til gengæld konstatere, at en transaktion har fundet sted mellem “Dig” og “Alberte”. I virkeligheden er navnene også anonyme.
Uforanderlighed (immutable)
Teknologien forhindrer desuden ændringer i oplysninger tilføjet til blockchainen. Det betyder, at it-kriminelle for eksempel ikke kan gå ind og ændre eller manipulere oplysningerne. På engelsk hedder det, at blockchainen er “immutable”.
I teorien skal det sikre, at ingen nogensinde kan hævde, at dit køb af 1 liter mælk fra Alberte ikke har fundet sted. Det kunne for eksempel være relevant, hvis Alberte nu kom og påstod, at hun ikke havde fået betaling fra dig endnu, og at hun derfor skulle have beløbet overført igen.
Der kan det tydeligt ses på blockchainen, at transaktionen faktisk har fundet sted.
Fælles enighed (consensus)
Et sidste karaktertræk for blockchains, som bidrager til at gøre dem sikre, er den måde, nye datablokke valideres.
For hvad nu hvis hackeren Hans fik adgang til blockchainen og blot tilføjede en transaktion, hvor Hans skal modtage 10 bitcoin fra Alberte?
Hvis Hans kunne det, så ville det se ud som om, Alberte skal overføre 10 bitcoins til Hans. Og når regningen kommer til Alberte, vil hun ikke nødvendigvis tænke over det, hvis hun nu er storsælger af mælk. I praksis er det meget svært for Hans at lykkes med. For før en ny transaktion kan tilføjes til en blockchain, vil det først kræve fælles enighed blandt alle deltagere i blockchain-netværket. Det går også under navnet konsensusmekanisme.Med andre ord vil Hans skulle styre 51% eller mere at blockchain-netværket for at gennemtrumfe en falsk transaktion. På den måde ville der være “enighed”, da Hans styrer 51% af transaktionerne – og derfor må det være Hans’ oversigt over transaktioner være mere sand sammenlignet med de 49% af netværket, som mener noget andet.
I virkeligheden er det meget svært at få kontrol over 51% eller mere af en blockchain, men det er teoretisk set en mulighed. Det skete blandt andet for kryptovalutaen ethereum i 2019, hvor blockchainen blev udsat for et såkaldt “51%-attack ”.
Hvilke lande tillader bitcoin som betalingsmiddel?
Bitcoin kan være en usikker valuta at sidde på, hvis du planlægger at bruge dem som betalingsmiddel . Det er ikke alle lande, der godtager bitcoin og kryptovaluta som lovligt betalingsmiddel.
På kortet fra Statista kan du se, hvilke lande der:
- regulerer krypto (blå)
- implicit bandlyser krypto (gul)
- direkte bandlyser krypto (rød)
Hvad gør bitcoin til en usikker investering?
Når du handler med bitcoin, er der risiko for, at du kan miste dele eller hele af din beholding. Bitcoin og kryptovaluta generelt er ureguleret, og det betyder, at der ikke er nogen centrale myndigheder til at beskytte forbrugere.
Hvis du har penge stående i en bank, og banken går konkurs, er dine penge beskyttet af en central myndighed: I Danmark hedder den myndighed Garantiformuen . Garantiformuen dækker indskud op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder og for værdipapirer op til 20.000 euro pr. investor.
Men hvis du mister dine bitcoins som følge af en kryptoplatform, der går konkurs, er du ikke beskyttet af nogen myndigheder.
Det er blandt andet derfor, at bitcoin er en usikker investering.
Derudover er bitcoin et meget volatilt aktiv. Det vil sige, at priserne kan stige og falde ret hurtigt. Jo mere volatil en investering er, jo mere usikker er den. Det samme gælder for alle andre aktiver.
Hvis du for eksempel overvejer at købe et hus, vil du være mere påpasselig med at købe det, hvis du ved, at prisen på huset potentielt kan miste op mod 100% af værdien fra den ene dag til den anden. Samtidig er der også risiko for, at huset pludselig er 10 gange mere værd den næste dag.
Det er lidt sådan, bitcoins fungerer. Overvej derfor, om bitcoin er i tråd med din risikovillighed.
Kryptovaluta kan stige og falde
Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for
Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.
Vi rådgiver ikke
Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.
Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.
Senest opdateret d. 18/04/2023. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.
Du vil måske også synes om...
Hvor kan jeg betale med solana?
Kryptovaluta er efterhånden blevet så udbredt og anerkendt i udlandet, at du kan bruge valutaen som helt almindelige betalingsmidler på...
Hvordan køber du solana som almindelige aktier?
Fordi solana (SOL) er en valuta og ikke en virksomhed, kan du ikke investere direkte i solana, som var det aktier.
Hvad er solana?
Solana (SOL) er blandt de største og mest populære kryptovalutaer på markedet. Ifølge Coinbase har solana en markedsværdi på 107,5...
Step-by-step guide: Investering i kryptovaluta for begyndere.
Overvejer du at investere i kryptovaluta? Så følg med her, hvor vi giver dig de vigtigste fordele og ulemper ved investering i kryptovaluta...