Lunar er en 100% digital bank uden filialer – bygget til at gøre det nemt for dig at styre dine penge på mobilen. Vi blev stiftet i 2015 af en gruppe iværksættere, der ville gøre op med den traditionelle måde at være bank på, fordi de mente, der fandtes en bedre vej.
Med Lunar får du alt det, du skal bruge til din daglige økonomi. Fra værktøjer, der hjælper med at styre dine penge, til positiv rente, rejsefordele og metalkort. Du kan vælge mellem fire pakker alt efter dit behov.
Vi har egen banklicens og er under tilsyn af Finanstilsynet ligesom alle andre danske banker. Dine penge er dækket af Garantiformuen op til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.), hvis Lunar Bank skulle gå konkurs eller i tilfælde af rekontruktion.