Føj dit Lunar-kort til Google Pay og få nem og sikker kontaktløs betaling på din Android-mobil.
Google Pay gør det nemmere end nogensinde at betale. Du skal bare holde din mobil hen til terminalen - uden at åbne appen.
Da Google Pay ikke gemmer dine kortoplysninger eller deler dem ved betaling, er det mere sikkert end almindelig kortbetaling.
Du kan bruge Google Pay alle steder, der har kontaktløs betaling - både online og i fysiske butikker.
Du kan bruge Google Pay på alle steder, der har kontaktløs betaling. I en butik holder du din mobil hen til terminalen ligesom et betalingskort.
Shopper du på nettet eller i en app, klikker du på Google Pay, vælger betalingsmetode og bekræfter din ordre.
Hvorfor skal jeg overveje at bruge Google Pay?
Lunars lækre kort er nøjagtig lige så fede, når du vælger at bruge dem på din telefon. Du slipper for at tage kortet frem, når du bruger Google Pay, og kan via din telefon betale sikkert og nemt.
Hvilke devices kan jeg bruge Google Pay på?
Du skal bruge en mobil med Android-styresystem, for at bruge GooglePay. Du skal også have en mobil, der er version 5.0 eller nyere - og så skal den have NFC - det betyder Near Field Communication. Tjek hos Google Pay hvordan NFC slås til og om du kan foretage kontaktløse betalinger med Google Pay på dit device.
Google Pay kan også bruges på en tablet, der er baseret på Android 5.0 eller en nyere version. På sigt forventer Google også, at du vil kunne betale med Google Pay på en række smartwatches, som anvender Wear OS 2.0. Men der må du vente lidt endnu.
Er det gratis at bruge Google Pay?
Ja, Google Pay koster ikke noget og der er ingen gebyrer pålagt betalinger med Google Pay. (Det koster stadig noget købe ting på dit kort. Den har vi ikke knækket endnu…).
Er du ikke allerede bruger hos Lunar, og vil du gerne have Google Pay? Så gør som 150.000 andre, og få Lunar gratis. Du får Danmarks bedste bank-app, et stilrent sort Visa-kort og konto - og du behøver ikke skifte bank.
Er det sikkert at betale med Google Pay?
Der er mange lag af sikkerhed med Google Pay, og derfor er det faktisk mere sikkert at bruge kortet over telefonen end ved almindelige betalinger. Ret fedt. Ved betaling sendes en unik kode (kaldet et token) til Visa, i stedet for dine kortoplysninger. Løsningen er derfor mere sikker for dig som kortbruger, da forretningen aldrig får adgang til dine faktiske kortoplysninger.
Bliver telefonen stjålet eller hacket, kan andre ikke få fingre i dine kortoplysninger, men de kan misbruge dit kort til køb med Google Pay. Du skal derfor spærre kortet, hvis du mister din telefon. Det gør du ved at ringe til os på på 70 60 54 54. Vi er her for dig alle hverdage kl. 9-23 og 10-17 i weekenderne.
Hvordan får jeg Google Pay?
Du kan se mere i Google’s guide til at konfigurere Google Pay.
Jeg kan ikke tilføje mit Lunar-kort til Google Pay. Hvad kan være galt?
Her er en tjekliste, du kan gå igennem, hvis du ikke kan få det til at fungere:
Kan du svare ja til hele tjeklisten - men kortet virker stadig ikke, så kontakt Google Support.
Hvad gør jeg, hvis jeg mister den enhed, som jeg har Google Pay på?
Du skal hurtigst muligt spærre dit kort ved at ringe til os på på 70 60 54 54. Vi er her for dig alle hverdage kl. 9-23 og 10-17 i weekenderne.
Kortnummeret, som ligger i Google Pay, er et ”token” (som er et fiktivt kortnummer), og det er muligt kun at spærre dette fiktive kortnummer, så du undgår at skulle bestille et nyt fysisk kort.
Du kan også bruge ”Find min enhed” til at spore din telefon og låse den for brug. Kontakt Google support for mere info.
Kan Google se mine transaktionsdata?
Når du bruger Google Pay, får Google og associerede selskaber indsigt i dine betalingsdata, men kun ved køb foretaget med Google Pay. Google sætter det som en forudsætning for at bruge løsningen. Læs mere i Googles privatlivspolitik og vilkår.
Hvis du vælger at tilmelde dig Google Pay betyder det, at du har givet samtykke til at dele disse data med Google. Du kan til enhver tid trække den mulighed tilbage ved at slette dine kort fra Lunar i Google Pay-app’en.
Få en gratis konto, et stilrent sort Visa-kort og Danmarks bedste bank-app. Prøv os helt uforpligtende - uden at skifte bank.
Google Pay er et varemærke tilhørende Google LLC.