Her kan du se, om vi er den rigtige bank til din virksomhed.
Er vi et match?
Skabt til små virksomheder.
Lunar er egnet til dig, der har en mindre virksomhed, hvor du er dig selv eller har op til 10 ansatte.
Som reguleret bank er der en række krav, vi skal leve op til, og det betyder, at vi ikke kan garantere, at alle, der ansøger, kan få en erhvervskonto.
Chancen for at få en erhvervskonto er størst, hvis du matcher kriterierne, som du kan se her på siden.
Hvad kræver det at oprette en konto?
Når du ansøger, er der nogle spørgsmål, du skal svare på. Det er for eksempel om startkapital, fremtidsplaner og kunder.
Det er en god ide at sætte sig ind i på forhånd. Tjek vores ansøgningsguide her.
Overordnede kriterier for at få en erhvervskonto.
For at få en erhvervskonto, er der nogle overordnede og juridiske rammer, din virksomhed skal passe ind under.
- Din virksomhed er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og har et dansk virksomhedsnummer og momsregistreringsnummer.
- Din virksomhed har reelle ejere (dvs. mindst én fysisk person, der ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden).
- Som ejer skal du kunne identificeres og verificeres, have MitID, være mindst 18 år og være skattemæssigt hjemmehørende i Norden. Er I flere ejere, gælder det for jer alle.
Virksomhedstyper, vi understøtter.
- EMV - Enkeltmandsvirksomhed
- PMV - Personligt ejet mindre virksomhed
- ApS - Anpartsselskab
- A/S - Aktieselskab
- I/S - Interessentskab
- Holding (non-financial)
Industrier vi understøtter.
Bygge og anlæg (håndværkervirksomhed)
Virksomheder, som fx. arbejder med nybygning, reparation, restaurering og tilbygning/ombygning. Det kan blandt andet være:
- Nedrivning
- Maling og glasering, Gulv- og vægbeklædning
- Elektrisk installation
- VVS-, varme- og klimaanlæg.
Information og kommunikation
Industri, råstoffer og forsyning (fremstilling af ting/fabrikant)
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser
Handel og transport
Er din industri ikke på listen?
Det er ikke en udtømmende liste over alle industrier, vi understøtter. Så hvis du ikke kan finde din industri på listen, er det stadig muligt at ansøge om en konto og blive godkendt.
Omvendt er der heller ingen garanti for, at du kan få en erhvervskonto, selvom din industri fremgår af listen.
Hvorfor er der nogle virksomheder, vi ikke understøtter?
Banksektoren er stærkt reguleret - med god grund. Og som en reguleret dansk bank, der hver dag håndterer tusindvis af betalinger og transaktioner, har vi et særligt ansvar for sikkerhed.
Det er vores ansvar at bekæmpe alle former for finansiel kriminalitet og sikre, at ulovlige midler ikke kommer gennem systemerne.
Når vi træffer beslutninger inden for det område, vi kalder “compliance”, skal vi være ekstra forsigtige og meget bevidste om, hvem vi siger ja og nej til. Det handler om at beskytte vores brugere, brugernes kunder, partnere og samfundet.
Vi har ingen færdig tjekliste over, hvem der kan få en konto. Det er en individuel vurdering fra sag til sag.
Der er nogle virksomheder og industrier, vi er bedre til end andre - og så er der også dem, som udgør en større risiko end andre.
Derfor vælger vi lige nu at fokusere på dem, vi bedst kan hjælpe. Vi arbejder løbende på at kunne håndtere flere og flere.
Bruger du kontanter i din virksomhed?
Da vi er en digital bank, er vi sandsynligvis ikke det bedste match til dig, hvis du opererer med mange kontanter.
Vi har ingen fysiske filialer, så du kan ikke sætte kontanterne ind på din konto gennem os.
Trækker du høje beløb ud, skal det dokumenteres, så vi forstår formålet og kan godkende transaktionen.
Vi kan ikke give en fuld forklaring på afvisninger.
Vi vil gerne være så åbne og gennemsigtige som muligt, men hvis du er blevet afvist, kan vi ikke give den præcise årsag.
Det skyldes, at der foretages en konkret vurdering, hvor det er helhedsbilledet, som afgør, om vi kan tilbyde dig en erhvervskonto. Og at vores egne interne processer og regler er fortrolige.
Når vi gennemgår en ansøgning, kigger vi både på virksomheden, formålet, hvad kontoen skal bruges til og virksomhedens historik.