verybigimage
IværksætteriUdgivet

Erhvervsforsikring.

Hvis du har en virksomhed, skal du have tegnet en erhvervsforsikring, som dækker dine værdier i virksomheden sammen med skader på personer og genstande. Erhvervsforsikring dækker over en større gruppe af forsikringer, som retter sig til erhverv. Der er en række forsikringer, som er lovpligtige, som du skal kende til, inden du for eksempel starter ud som selvstændig.

Hvad er en erhvervsforsikring?

Hvad sker der, hvis du eller dine medarbejdere kommer ud for en ulykke og ikke kan arbejde? Hvad hvis én af virksomhedens maskiner stopper med at virke? Eller hvis din virksomhed udsættes for et hackerangreb? En erhvervsforsikring kan beskytte dig og din virksomhed mod økonomisk tab, så du ikke behøver bekymre dig om pludselige omkostninger.

Om du ejer en forretning, en enkeltmandsvirksomhed eller er partner i et aktieselskab, vil behovet for forsikring variere. Der er også forskel på dit forsikringsbehov alt efter den branche, du beskæftiger dig med.

Her kan du blandt andet vælge specifikke erhvervsforsikringer til landbrug, autobranchen, transport, ejendoms- og boligselskaber, bygge og anlægsbranchen, personlig pleje, sundhedssektoren og mange flere.

Hvorfor er det vigtigt med en god erhvervsforsikring?

Fordi din privatøkonomi ofte hænger sammen med din virksomheds økonomi, kan det være en god idé at anskaffe sig en erhvervsforsikring.

Uanset hvad, så vil du have brug for en erhvervsforsikring - som kan dække de ting du ejer og låner - sammen med dine medarbejdere, og selvfølgelig også dig selv. Du kan ved mange forsikringsselskaber selv skræddersy din erhvervsforsikring, så den dækker netop din virksomheds behov.

Når du har en virksomhed, så skal du vælge de forsikringer, som passer bedst til dine behov, sådan at du bedst muligt sikrer virksomheden og eventuelle medarbejdere.

Er du selvstændig? Så skal du huske på, at dine private forsikringer ikke dækker de ting, du anvender i forbindelse med arbejde. Læs mere om forsikringer til selvstændig her .

Hvilke erhvervsforsikringer findes der?

Som udgangspunkt deles erhvervsforsikringer op i de lovpligtige erhvervsforsikringer og de frivillige erhvervsforsikringer. Det kommer blandt andet an på, om du har ansatte i virksomheden. og hvad virksomheden beskæftiger sig med.

Lovpligtige erhvervsforsikringer.

Bilforsikring til erhverv (ansvarsforsikring)Motoransvarsforsikringen er lovpligtig ved firmabiler. Forsikringen vil dække skader på bilen, men den dækker også, hvis du i biluheldet kommer til at skade passagerer eller andre personer. Ved nogle bilforsikringer får du også kaskoforsikring med.  

Arbejdsskadeforsikring.

Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig, hvis du har ansatte i din virksomhed. Forsikringen dækker pludselige personskader eller sygdom i arbejdstiden og vil sikre, at ansatte og eventuelt efterladte får udbetalt erstatning.

Erhvervssygdomsforsikring.

Denne forsikring er lovpligtig, hvis du har ansatte i din virksomhed. Den vil dække erstatning til medarbejderen i tilfælde af sygdom forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene, som i modsætning til den pludselig arbejdsskade, kan udvikle sig over tid. Det kan være tennisalbue, udvikling af allergi eller astma.

Forsikringen kan kun tegnes gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) , som er en institution, der står for vurderingen af arbejdsskader og eventuelle afgørelser - her kan du også læse mere om de anerkendte erhvervssygdomme. Betaler du ATP for dine ansatte, opkræves betalingen automatisk gennem ATP-bidraget.

Kontorforsikring/bygningsbrandforsikring:

Hvis du ejer de bygninger, som du driver virksomheden i, er det et krav, at du får tegnet en bygningsbrandforsikring, der kan dække i tilfælde af brand, eksplosioner eller vandskader.

Professionel rådgiveransvarsforsikring:

Hvis du har en rådgivende virksomhed, kan det være en god idé at investere i forsikringen for professionel rådgiveransvar. Hvis din rådgivning er skyld i, at kunden lider økonomisk tab, har de erstatningskrav og en rådgiveransvarsforsikring vil i det tilfælde dække dig. Forsikringen kan være lovpligtig for visse erhverv, såsom advokater, revisorer og forsikringsmæglere.

Tilvalgte erhvervsforsikringer.

Selvom erhvervsforsikringerne her er frivillige, anbefales det at tegne den specifikke forsikring, hvis den er relevant for din forretning - og hvis du gerne vil dækkes. Du kan ved mange forsikringsselskaber selv skræddersy forsikringen og de værdier, den skal dække.

Det kan være alt fra værktøj, data, maskiner og andet udstyr. Du kan også selv vælge, hvilke skader du gerne vil sikre din virksomhed mod. Det gælder alt fra brand, vandskader, tyveri eller hærværk, samt dit ansvar for kunder.

Cyberforsikring:

En cyberforsikring vil dække nogle af de tab og omkostninger der kan komme, hvis din virksomhed udsættes for et hackerangreb.

Erhvervsrejseforsikring:

Hvis du har kunder eller forretningsforbindelser i udlandet, og derfor skal rejse en del, kan du overveje en erhvervsrejseforsikring, som vil dække i hele verden.

Netbanksforsikring:

Hvis din virksomhedskonto bliver hacket, kan det være en god idé at have en netbanksforsikring, som vil dække dine indeståender eller kassekredit.

Nøglepersonsforsikring:

En nøglepersonforsikring vil dække hvis du, eller en af dine medarbejdere, udsættes for en ulykke. Her vil forsikringen dække eventuelle økonomiske tab. Typisk vil en nøglepersonsforsikring dække lønomkostningerne ved langvarig sygdom.

Sundhedsforsikring til erhverv:

Ved at investere i en sundhedsforsikring til erhverv, kan du gøre hverdagen lidt tryggere for dig og dine medarbejdere. En sundhedsforsikring til erhverv kan indeholde psykologisk rådgivning, tilskud til fysioterapeut, zoneterapi og diætist - og meget mere.

Erhvervsansvarsforsikring/produktansvarsforsikring.

Erhvervsansvarsforsikringen dækker de skader, som der kan være sket med en kunde som skyldes fejl eller forsømmelse. Produktansvarsforsikringen dækker blandt andet fejl og mangler ved slutproduktet, som en kunde modtager.

Udvidet ulykkesforsikring:

Hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende, så kan det også være relevant at kigge på dine private forsikringer, særligt din ulykkesforsikring. I nogle tilfælde vil de private ulykkesforsikringer kun dække i fritiden - men hvis du udvider ulykkesforsikringen til at dække hele døgnet, vil den også dække dig mens du arbejder.

Erhvervsløsøreforsikring

Ved en løsøreforsikring sikrer du dit kontorinventar, som maskiner og varer eller driftsudstyr. Alt efter, hvilket forsikringsselskab du tegner forsikringen hos, vil den dække ved tyveri, brandskader og vandskader, forårsaget af enten udstrømmende vand eller skybrud. Du kan også lave tilvalgsdækninger i de enkelte forsikringsselskaber.

Hvad koster en erhvervsforsikring?

Det er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvordan og hvad de enkelte forsikringer dækker og hvad de koster. Derfor er det vigtigt, at du undersøger vilkårene grundigt, inden du tegner forsikringen. Henvend dig selv til et specifikt forsikringsselskab og indhent gerne flere tilbud, så du kan finde den forsikringspakke, som passer bedst til dig.

Prisen du betaler for din erhvervsforsikring afhænger af en række faktorer, såsom hvor mange forsikringer, du vælger at tegne, hvor stor værdi der er på de genstande du vil forsikre, risiko for skade, selvrisiko, hvilken branche og hvor mange medarbejdere, der skal forsikres.

Obs. Erhvervsforsikringer - og forsikringer generelt - er momsfritaget. Du betaler altså ikke moms, når du tegner forsikring, hvilket også betyder, at du ikke kan få et momsfradrag.

Vær dækket med Lunar Business Essential og Limitless.

Med Lunar Business får du erhvervskontoen, der hjælper dig med at styre dine penge nemmere, så du kan få mere overskud til det, der betyder noget for dig. Du kan vælge mellem tre pakker. Og vælger du enten pakken Essential eller Limitless, har du en cyberforsikring fra AIG og en rejseforsikring fra Tryg inkluderet.

Det betyder, at du kan tage på arbejde og på forretningsrejse med mere ro i maven.

Senest opdateret d. 28/03/2023. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.