verybigimage
ErhvervUdgivet

Hvad er CMS?

CMS står for “Content Management System”. Et CMS er et system, der bruges til at udgive, styre, vedligeholde og vise din hjemmeside og dens indhold.

Hvad er et CMS?

Et CMS et en digital platform, der gør det muligt for dig at rette i HTML-koden på din hjemmeside – også selvom du ikke kender til kodning.

Det gør dig i stand til nemt at skabe, redigere og organisere indhold til din hjemmeside eller webshop – for eksempel din menu, tekst, billeder, video, nyheder, nyhedsbreve og SEO.

Et CMS holder indholdet på siden adskilt fra præsentationen. Du kan derfor både opdatere dit CMS og udskifte din hjemmesides designskabelon så ofte, du vil – din hjemmesides indhold og tekster ændres ikke.

Indholdet i et Content Management System styres fra en standard internetbrowser. Det betyder, at du kan tilgå din hjemmesides indhold uanset hvor i verden, du befinder dig.

CMS til webshop.

CMS bruges til både hjemmesider og webshops. Har du en webshop, er det dit CMS, det gør det muligt at oprette nye produkter, sider og indlæg, tilføje nye produkttekster, -billeder og -videoer, ændre dine åbningstider og så videre.

Det er også fra din webshops CMS, du administrerer ordrer, modtager betaling, markerer ordrer som afsendt og sender ordrebekræftelser til dine kunder.

Fordele ved et CMS til din webshop.

Vil du starte din egen webshop, er der mange fordele ved at benytte et CMS:

  • Hurtigt og nemt: Et CMS gør det hurtigt og nemt for dig at komme i gang med din webshop – også selvom du ikke har erfaring med webudvikling.
  • Stærk SEO: Med et CMS kan du skabe flotte, ensartede og overskuelige sider, der styrker din webshops SEO og gør det nemmere for dig at blive fundet via søgemaskiner.
  • Adgang over alt: Du kan tilgå og redigere din webshops indhold direkte fra din browser uanset – hvor du er.
  • Tilpasningsmuligheder: Mange CMS’er er skalerbare. Det gør det muligt at tilpasse løsningen og udvide dens funktioner i takt med, at din virksomhed vokser.
  • Nemt at tage backups: Med et CMS gemmes alle dine data i en database. Du kan derfor nemt søge efter information og tage backups af dine data.
  • Gode supportmuligheder: Når du får brug for support, får du typisk gode supportmuligheder gennem din udbyder.

Blogsystem eller CMS – hvad skal jeg vælge?

Der er flere ligheder mellem CMS og blogsystemer, men der er også flere forskelle.

CMS og dedikerede blogsystemer har det til fælles, at de begge kan bruges som blogsystem. Men et CMS er langt større end et blogsystem. Det er skalerbart og professionelt, og det er designet til større hjemmesider.

For eksempel kan blogsystemet WordPress betragtes som en light-udgave af et CMS. WordPress kan være en god løsning til private hjemmesider – men kun så længe, du ikke får brug for mere avancerede funktioner.

Samtidig er udgifterne og behovet for vedligeholdelse forbundet med et CMS som regel de samme, som de er for et blogsystem. Du sparer altså ikke noget ved at vælge et blogsystem over et CMS.

Det betyder, at et CMS er en mere skalerbar løsning. Det har flere funktioner og udvidelsesmuligheder, og det gør det til en bedre løsning til dig, der ønsker at vækste din virksomhed.

Har du brug for hjælp til at vælge et CMS til din webshop? Så læs vores bud på de bedste og billigste webshop løsninger .