Er Lunar en bank?

Ja, Lunar er en bank. I august 2019 fik vi vores egen banklicens. Du får alt det, du forbinder med en bank: Konto, Visa-kort, betalinger, lånemuligheder, Mobile Pay, Apple Pay, Google Pay m.v. Derudover får du Danmarks bedste bank-app, så du nemt og sikkert kan styre din økonomi fra mobilen.

Når du opretter en erhvervskonto hos Lunar, bliver du altså kunde i Lunar Bank A/S. Vi er ligesom alle andre danske banker under tilsyn af Finanstilsynet og det betyder, der er en lang række retningslinjer, vi skal efterleve. Hos os er dine penge også dækket af indskydergaranti, hvilket beskytter indestående beløb på bankkonti i pengeinstitutter med op til 750.000 kr.