Din virksomhed

Hvordan starter jeg en virksomhed?

Registrer din virksomhed, og få et CVR-nummer. Gå ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Virk, og opret en virksomhed.

Klik på “Start” og log ind med NemID medarbejdersignatur eller NemID privat. Godkend betingelserne og klik “Fortsæt”. “Vælg” den ønskede virksomhedsform for at starte registreringen. Når registreringen er godkendt, får du en mail, og du kan fortsætte med bestilling af NemID, NemKonto og oprettelse af digital postkasse.

Hvilken branchekode skal jeg vælge?

Din virksomhed skal være tilknyttet en branchekode, inden du kan tilmelde moms og andre pligter hos Skattestyrelsen. Du kan vælge én hovedbranche og op til tre bibrancher. Hovedbranchen skal være den, hvor virksomheden har den største omsætning.

Du kan se branchekoder på Virk Indberet. Hvis du skal ændre eller tildele en branchekode, skal du gøre det under Ændre virksomhed på Virk Indberet:


Log ind via Ændre Virksomhed på Virk. Vælg “Dine virksomheder”. Tryk på “Ændre” under din virksomhed, du ønsker at vælge. Vælg “Rediger virksomhed”. Gå til sektionen “Branche”, og tryk på “Rediger”. Søg efter din passende branche kode og tryk på “Vælg”. Tryk på Gem ændringer. Vælg dato for ændring.

Derefter skal virksomheden godkendes af Virk.

Hvordan retter jeg, at min virksomhed står forkert i CVR?

Du kan se din virksomheds oplysninger i CVR på Virk. Du kan rette dem ved at logge ind, og klikke på "Ret oplysninger".

Hvis du har ændret en oplysning, men ikke kan se det i CVR på Virk, kan det skyldes en fejl i deres systemer. I så fald retter de fejlen i løbet af et par dage, hvis du sender dem følgende oplysninger til Erhversstyrelsens kundecenter:

  • Virksomhedens CVR-nummer
  • Dine kontaktoplysninger
  • Beskrivelse af den fejl, du oplever
Hvordan registrerer jeg mig som den reelle ejer i min virksomhed?

For at blive Business bruger skal du være den eneste ejer af din virksomhed. Har du et ApS, skal du derfor registreres som 100 % legal og reel ejer. Dette kan du gøre inde på Virk ved at følge nedenstående guide:

  1. Login på Virk.dk.
  2. Vælg “mitVirk” i højre hjørne.
  3. Tryk på “Rediger alle oplysninger”.
  4. Vælg “ændre” under selskab og fanen “Rediger virksomhed”.
  5. Under afsnittet “Ejerforhold” tryk på rediger.
  6. Vælg dig som reelle ejer.
  7. Gem ændringer, og godkend ændringer.
Skal jeg registrere ejerforhold?

For at forhindre skattesvig, hvidvask og terrorfinansiering, skal mange danske virksomheder registrere en række forhold om deres ejere. I forhold til de virksomhedstyper som Lunar accepterer, gælder dette ApS. Enkeltmandsvirksomheder og PMV skal ikke registrere ejerforhold. Du kan ændre ejerforholdet inde på Virk ved at følge nedenstående guide:

  1. Login på Virk.dk.
  2. Vælg mitVirk i højre hjørne.
  3. Tryk på “Rediger alle oplysninger”.
  4. Vælg ændre under selvskab og fanen “Rediger virksomhed”.
  5. Under afsnittet “Ejerforhold” tryk på rediger.
  6. Vælg dig som reelle ejer.
  7. Gem ændringer, og godkend ændringer.
Hvordan kan jeg ændre mine oplysninger?

Under “Indstillinger” har du mulighed for at ændre de oplysninger, du selv har indtastet. Hvis du skifter adresse, får vi automatisk besked om det.

Ønsker du at ændre informationerne for din virksomhed, skal du gøre dette på Virk. Du kan rette dem ved at logge ind, og klikke på "Ret oplysninger".

Hvis du har ændret en oplysning, men ikke kan se det i CVR på Virk, kan det skyldes en fejl i deres systemer. I så fald plejer de at rette fejlen i løbet af et par dage, hvis du sender dem følgende oplysninger til Erhversstyrelsens kundecenter:

  • Virksomhedens CVR-nummer
  • Dine kontaktoplysninger
  • Beskrivelse af den fejl, du oplever.

Du skal være opmærksom på, at såfremt du ændrer oplysningerne, sådan at du ikke længere lever op til Lunar Business Brugerbetingelser, kan vi være nødsaget til at lukke din konto. Læs vores brugerbetingelser her.