02. april 2020

Hvad er et virtuelt betalingskort? Ni grunde til, at du har brug for mere end ét

Virtuelle betalingskort stormer frem i popularitet, fordi de gør det ekstra sikkert at handle online. Men hvad er et virtuelt kort, hvorfor skal du have flere og hvordan får du fingrene i dem? Få alle svarene her.


Der er altid en risiko, når man giver sine kortoplysninger videre på nettet, og de kriminelle leder hele tiden efter nye måder at få fat i personlige informationer på. Derfor bliver såkaldte virtuelle kort mere og mere populære. 

Modsat et fysisk betalingskort af plastik, som du kan have i pungen, eksisterer et virtuelt betalingskort kun digitalt. De har dynamiske sikkerhedskoder (CVC), der genereres vilkårligt og opdateres en gang i timen. De kan nulstilles når som helst, så kortet simpelthen slettes. Samtidig kan du sætte en grænse for, hvor stort et beløb, der kan trækkes på kortet inden for en bestemt tidsperiode. Du kan bruge det samme kort flere gange og slette og gendanne, når du vil.

Lunar har netop åbnet for, at alle kan få fat på virtuelle kort direkte i app’en. Alle brugere kan oprette ét virtuelt kort gratis. Hvis du opgraderer til Premium, er der fem virtuelle kort med på kontoen - og et fysisk (lækkert!) kort spækket med fordele. Du kan hente app’en her - det er gratis, og du behøver ikke engang skifte bank.

Ni grunde til, at du har brug for et virtuelt kort 

Fordi svindlerne hele tiden finder nye måder at få dine oplysninger på 

Svindlerne finder hele tiden på nye måder at få oplysninger ud af dig på, og du kan faktisk personligt ende med at hæfte for op til 8000 kr., hvis du ikke passer godt nok på dine oplysninger. 

Der bliver årligt svindlet for over 13 mia. kr. i Europa med betalingskort, og når nye - måske eksotiske - web-butikker lokker, kan det være en ekstra god idé at være varsom. Eller når du bliver forsøgt phishet fra en professionelt udført svindelside. 

Fordi det er besværligt at få nyt kort

Hvis du har været offer for kortsvindel, skal du selvfølgelig have et nyt kort. Det kan være besværligt. I Lunar-app’en kan du lynhurtigt fryse dit kort og bestille et nyt - men der går flere dage før det er i postkassen, du skal klare dig uden kort i en periode og alle de abonnementer, du har tilmeldt, skal flyttes. Det er bare bøvlet, og derfor er det bedre at beskytte dit fysiske kort ved at bruge virtuelle kort steder, hvor du måske er lidt usikker på sikkerheden. 

Fordi du opretter gratis prøveabonnementer, som du glemmer at afbestille

Du kender det måske godt. Du bliver lokket af et tilbud om tre måneders gratis prøveperiode på en streamingtjeneste, fordi du lige skal se én serie. Og seks måneder senere har du nået at betale for tre ekstra måneder, fordi du glemte at framelde dig. Det er en klassiker, og du er ikke den eneste.

Man kan derfor med fordel bruge et virtuelt kort til de tjenester, man har prøveperiode på. Så kan man bedre huske, hvilke abonnementer det drejer sig om, få det afmeldt og måske slette kortet bagefter. På den måde undgår man at betale for noget, man egentlig ikke havde brug for.

Fordi du ikke har styr på alle dine digitale abonnementer 

En ting er de gratis prøveperioder, hvor man glemmer at framelde sig efterfølgende. Men et virtuelt kort er også oplagt at bruge til alle dine digitale tjenester, som streaming og andre medier. Så har du overblik over, hvad du egentlig bruger på dine digitale abonnementer, og du kan nemt framelde dig dem, du ikke vil fortsætte med at bruge. Brug et kort til tjenester, hvor der trækkes det samme beløb hver måned og et andet, når du handler på nettet - og som kan slettes med det samme. 

Fordi du gerne vil have en verden, hvor der er mindre plastik

I stedet for at bestille flere fysiske kort af plastik, er det helt oplagt at bruge digitale muligheder i stedet. Flere kort, mindre plastik. Det kan vi lide. 

Fordi det er smart at lave separate kort til fx Wolt, Nemlig.com og Boozt

Det er bare ikke alle der elsker budgetter. Og selvom man har lavet et, er mange også dårlige til at overholde dem. Men hvis man faktisk gerne vil blive bedre til at styre sit forbrug, er en god løsning at koble et virtuelt til de tjenester, hvor forbruget måske kan stikke lidt af. 

Fordi du har pleasures, der ikke skal blive til afhængighed

Spiller du online poker, men vil gerne holde dig selv i kort snor? Et virtuelt kort kan være en god måde. Uanset om man er til poker, online casino eller sport betting, så kan du bruge et virtuelt kort, der både sikrer mod kortsvindel, men som man også hurtigt kan slette, hvis man gerne vil begrænse sin spillelyst.

Fordi du har børn, der gerne vil købe spil og andet online

“Faaaar! Må jeg låne dit kort? Jeg skal lige bruge det til noget Fortnite på min telefon”. Hvis du overhovedet er i risikogruppen for at høre de ord fra dine børn, så få dig et virtuelt kort. For når arvingerne først får dine kortoplysninger lagret på telefonen, bliver det aldrig det samme igen.

Fordi du får dit virtuelle kort før dit fysiske rammer postkassen

Så snart, du er godkendt i Lunar, får du adgang til dit virtuelle kort. Det betyder, at du ikke skal vente på, at dit fysiske kort rammer postkassen før du kan begynde at flytte dine abonnementer, bruge kortet online og lægge budget. Nemmere bliver det ikke.

Kan du ikke vente med at få fingre i dit eget virtuelle kort? Så hent appen her. Prøv Lunar gratis og uden at skifte bank.

Gør som 150.000 andre.
Prøv Lunar gratis

Få Danmarks bedste bank-app, et stilrent sort Visa-kort og konto. Det er helt gratis og du behøver ikke skifte bank.

Indtast dit nummer, så får du en sms med link til at hente app'en

Lunar har brug for dit samtykke til cookies

I henhold til databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, giver jeg hermed samtykke til, at Lunar A/S ("Lunar", "vi", "os") må anvende cookies og andre teknologier i forbindelse med aktiviteter relateret til mine besøg på Lunars hjemmeside eller app. Læs vores cookiepolitik her.